Lær Tai Chi

For at lære Tai Chi skal man have andre at se efter og nogen til at rette ens fejl. Man kan ikke læse sig til at lave Tai Chi. Men undervejs er det godt at lade sig inspirere af artikler, bøger og videoer om Tai Chi.

Her er to artikler om Tai Chi.

Den intelligente krop og Tai Chi

Af Jakob Mikkelsen – Kropsterapeut og Tai Chi instruktør

Tai Chi har ingen begyndelse og ingen ende, men derimod et punkt af ingen bevægelse, hvoromkring alt er i bevægelighed. Bevægelighed er bevidsthed. – Led ved brug af din bevidsthed efter din krops punkt af ingen bevægelighed, og du vil opdage altings ophav og dermed Tai Chi.

Alting er bevægelse og ophav er ingenting! – Hvad der ligger et sted midt imellem alting og ingenting er Tai Chi. – Kan du finde det, er du ikke kun lykkelig og tilfreds i øjeblikket, da er du!!!
– i en tilstand af ren oplevelse. – Problemet er, at man ikke kan fastholde en oplevelse, for hvis man forsøger, da fordufter oplevelsen.

Tai Chi trænes ikke for oplevelsens skyld, men derimod for processens skyld. Processen kræver fuld opmærksomhed på det, der skaber bevægelse. Bevægelse opstår af dets modsætning – ”stilhed”.

Søg og du skal finde, – forvent og du forbliver.

Bevæg dig sammen med bevægelsen og lad den lede dig, men sæt dig ikke imod den og forsøg ikke at lede den efter, hvad du selv måske tror er retningen, for bevægelse har sin egen energi. Bevægelse er udtryk for konstant forandring og aldrig fastholdelse/stagnation.

I Tai Chi søger man at slippe tillærte mønstre, som vores krop har programmeret. Disse indlærte mønstre er vore daglige modstandsbarrikader. Kroppen er vores handlingsredskab og samtidig vores begrænsning for udfoldelse. I Tai Chi beskæftiger man sig med at lære egne nuværende begrænsninger at kende.
Nu tror man måske, at man ved at lære egne begrænsninger at kende, kan gennembryde, overskride disse v.h.a. viljen. – Det kan man også nok, men det ændrer ikke de gamle mønstre, som er et udtryk for den tilpasning vi har haft behov for, for at overleve. – Ja, mønstre er tilpasning til de omgivelser, vi nu engang fungerer i. Mange vil nok hævde, at man ikke er underlagt sine omgivelser – men derom kan der vist herske megen tvivl!

Daglige udfoldelser i egne mønstrer kræver ikke megen opmærksomhed, men prøv at udføre enhver bevægelse i halv hastighed af normalt, og man vil opdage at det kræver dobbelt så megen opmærksomhed! – Nu laver du Tai Chi!

Tai Chi er til hverdagsbrug, og når man går for sig selv eller sammen med sin gruppe for at lave Tai Chi, da udvider man sine rammer, inden for hvilke ens liv udfolder sig. Man kan måske lege med tanken – al bevægelse i halv hastighed = dobbelt opmærksomhed, ergo dobbelt opmærksomhed = dobbelt livsudbytte!!!

Tai Chi har ingen begyndelse og ingen ende står der i første sætning, derfor er al bevægelse i Tai Chi i cirkler, men sammenlignet med de før omtalte mønstre, da er bevægelse i vore tillærte mønstre sjældent i cirkler. Her kan man tænke på en passer, som vi brugte/bruger i skolen, når man skal lave en cirkel. Det ene ben placeres i midten og derefter bevæges passeren rundt og tegner derved en cirkel.

Gør nu denne kunst efter med din egen krop. Du stiller dig med benene i en skulderbreddes afstand, lukker øjnene og lader din opmærksomhed bevæge sig op på toppen af hovedet. Toppunktet af hovedet skal du nu bevæge rundt i en cirkelrund bevægelse! – Du vil sikkert ret hurtigt opdage, at det ikke er så enkelt endda.
Det der gør ovenstående bevægelse vanskelig er, at alle dine kropsindlærte mønstre/spændinger nu kan registreres som begrænsninger for udførelse af din cirkelrunde bevægelse.
Knogler som adskilles af elastiske ledbånd og membraner gør, at bevægelse bliver en naturlig proces. Hvis f.eks. to knogler er i direkte kontakt med hinanden er det vel logisk for de fleste, at der ikke kan skabes en bevægelse uden, at de to knogler straks vil komme ud af balance og miste deres indbyrdes struktur.

Når en bevægelse sættes i gang, holder ledbånd og membraner knoglerne forbundne, men dog adskilte. Omvendt kan ledbånd og membraner heller ikke skabe bevægelse, uden at de er adskilte af knogler. Uden knogler vil den opretsøgende struktur ikke være til stede.

Hvad nu med musklerne, hvad er deres funktion? – Musklerne er igangsættere og kontrollerer bevægelse. Muskler kan styres af tankeprocesser/vilje.
Når man vil styre en bevægelse, sker det ved, at bevidstheden fortæller kroppen, hvad det er for en bevægelse, man ønsker udført. Dvs. man tænker fra startpunktet til slutpunktet af bevægelsen, men ikke mellemrummet mellem start og slut!! – Der handler underbevidstheden.
Når en bevægelse skal sættes i gang, kræver det en igangsættende impuls, men da man allerede ved bevægelsens begyndelse har defineret bevægelsens slutpunkt, må det nødvendigvis betyde, at straks bevægelsen er sat i gang, må man begynde at vurdere hvornår opbremsningen (kontrollen) skal indtræde. Dvs. man bevæger sig fra den ene kontrollerende/anstrengende bevægelse til den næste, og hele tiden må man bremse en bevægelse for så straks at sætte den i gang igen.
Bevægelser foregår med andre ord i rytmer – derfor må vi nødvendigvis også indlære i rytmer!
Vores bevidsthed har én mulighed mere!!! – en mulighed, vi sjældent gør brug af. I stedet for at lade bevidstheden arbejde med at definere en begyndelse og en slutning, så lad bevidstheden arbejde med mellemrummet (processen) uden at fiksere et slutpunkt og ny begyndelse. For at udføre denne nye handling, får vi brug for en ny komponent, vores opmærksomhed.
Hvis vi i stedet for med viljens indsats styrer/igangsætter og opbremser alle bevægelser – så følg naturens egen indre bevægelse!- med intentionen vises en retning, og opmærksomheden følger bevægelsens egen proces.

Tilbage til musklerne som kan styres ved viljens indblanding. Afhængigt af vore individuelle opbyggede kropsmønstre, vil der for hvert enkelt menneske være visse muskler man har lettere kontrol over end andre. – Derfor vil vi alle have vores eget spændingspanser, ganske præcist afpasset af vores viljes indblanding. Vores vilje er igen styret af vores vanemønstre, som er vores værktøj/ballast til at begå os i verden!.

Rent kemisk indretter vores krop sig helt ned på celleniveau efter vores kropsmønstre. – Det bliver til vores måde at opfatte verden på, derfor har vi alle, hver især, mange områder, i hvilke vi kun modvilligt lader os være fleksible i vores måde at fortolke verden på! – deraf opstår fordomme!
I grunden ganske interessant, at man kan studere kroppens struktur og bevægelsens struktur og deraf lære om livets dybere aspekter!! – Men netop fordi kroppen repræsenterer vores skabelon, i hvilken livet udfolder sig, gør den velegnet som studieobjekt.
Derfor er det nødvendigt at gøre sig klart, at kroppen har sit eget sprog. Dette sprog kan vi ikke lære på en eller anden institution, fordi kroppen taler heller ikke ens til alle mennesker. Kroppens sprog er afhængig af det menneske, det er koblet sammen med. Vi indlærer udfra vores indre kerne, vores forståelse er et produkt af vort sinds sammensætning – derfor er det at lære egen krops specielle sprog også ens egen opgave.

Det er nærliggende at tro, at mange af vore sygdomme, der kommer til os, også er et aspekt af vor egen krops metode til at kommunikere med dens ejermand. – Så egentlig, hvis vi kan lære ikke at blive bange og angste for vores sygdom og smerter, men derimod se det som et kommunikationsmiddel, så er vi kommet et langt stykke ad vejen.
Derfor, kroppen og vort muskel/vævspanser er vores skabelon. Vort følelsesliv skaber vores panser udfra vaner, indlæring og tro/overbevisning. Således er vi næppe i stand til at ændre meget i vores adfærd, uden først at ændre det i vores tro/overbevisning! – For at ændre noget som helst i vores overbevisning, kræver det, at vi først gør en indsats for at påvirke vor tro/overbevisning til først og fremmest at indstille sig på fleksibilitet og konstant forandring, da det er den eneste klare tilkendegivelse fra naturens side, at alt er i konstant forandring.
Foruden at kunne forandre sig konstant i takt med naturens gang, kræves, at vores indre kerne er intakt og i overensstemmelse med den indre drivkraft, som er omdrejningspunktet for alle vore handlinger. Det menneske, der har valgt at følge forandringens vej, men som ikke finder den indre kerne (vejleder) for egne handlinger, ender med at blive et tilpasset individ uden egen saft og kraft. Det kræver umådelig mange ressourcer at skulle tilpasse sig, men kun få ressourcer at være sig selv og vide om sig selv. Sygdom og smerter minder os om, at vi endnu ikke har ledt dybt nok i vort indre. Måske finder vi ikke ind til den dybeste kerne, men kroppen og livet kræver af os, at vi konstant forsøger at gøre vort bedste. Hvis man tror på reinkarnation, kan vi måske slå os til tåls med det vi nu opnår i dette liv! – Vi kan jo fortsætte i det næste liv.
Men at indstille sig på at vente til næste liv, er allerede i sig selv en begrænsning af dette livs fulde udfoldelse, – og vi bliver derfor alligevel bange, angste, aggressive og utålmodige i dette liv, når livet jo, i al sin naturlighed, taler til os gennem smerter og sygdom.

Spændinger/smerter og sygdom er vores vejleder og Tai Chi er vejen. Et standpunkt er fleksibilitet i bevægelse. Kroppen er redskabet – god fornøjelse!.

TAI CHI

by Wee Kee-Jin Oversat af Mogens Lehmkuhl Hansen

Master Huang var en anset udøver og som lærer var han enestående. Han udviklede øvelser og et systematiseret træningssystem, som erkendte stadierne i en elevs udvikling.

FYSISKE MEKANISMER
Når vi begynder at lære Tai Chi, starter vi med dårlige holdninger og klodsede handlinger. Vi er nødt til at arbejde med store løse bevægelser for at løsne lukkede led og ophobede spændinger, med særlig opmærksomhed på en oprejst og rank stilling, og med en opmærksomhed på fødderne for at udvikle større stabilitet.
Til at begynde med bevæger kroppen sig som en (stiv) stamme, men efter at leddene og musklerne løsnes, starter vi med at dreje fra hofterne, for at lede taljen, for at lede kroppen, for at lede armene.
Det at hæve armene i stedet for at løfte dem, får sin drivkraft nede fra og bliver udtrykt ved afspænding af kroppens kropsstykke, skuldrene og albuerne. Derved er enhver bevægelse i overkroppen et produkt af forandringer nedefra.
Fra starten må vigtigheden af strukturen (opbygningen) fremhæves. Det er nøjagtigheden ved at være i centerlinen (lodlinien), både i stillingen og senere ved overgange, der tilvejebringer de veje (stier), som energierne kan passere. En haveslange, der har skævheder eller er klemt, kan stoppe vandet i at strømme. I kroppen vil blokerede led og muskulære spændinger begrænse energiens vej.
At fokusere på Qi (chi) og Yi (sindets intention) før strukturen er etableret, er af ringe brugbarhed. Det er som at udvikle elektricitet uden at have ledninger at sende den i. Meditation og Qigong bearbejder også Yi og Qi, men de opdyrker ikke en afspændt, elastisk kraft og skaffer heller ikke en metode til af frembringe den.
Nøjagtighed er ikke kun detaljerne ved stillingerne ( hvor), eller rækkefølgen (hvornår), men mere vigtigt processen (hvordan) du bevæger dig. Unøjagtighed bliver gjort tydeligere i Pushing-hands, men det er i Formen du træner dem.
Hvis du ikke kan forblive i lodlinen, når der ikke er nogen ydre kraft til at påvirke dig, så må det være umuligt at bevare den, når der er.
Lodlinien refererer til en tilstand af central ligevægt, dette er at være oprejst og centreret både horisontalt (vandret) og vertikalt (lodret). Ved bevægelse er det vigtigt at både venstre og højre skifter ligeligt, så begge knæ, hofter og skuldre sænkes (falder) i samme hastighed, ingen side hurtigere end den anden.
Hvis studerende kun arbejder på at være løse, afslappede og sensitive, så vil deres Form ikke være grounded, have jordforbindelse – den vil flyde og vil ikke udvikle den afslappede kraft i Pushing-hands. Selv deres klæbe (Sticking) vil kun være på et overfladisk plan. Derfor er du nødt til at inkludere at synke (Sinking) i formen.
SONG (at synke ned)
Er en ydre og indre proces – fysisk at løsne, mentalt at synke. Løsne er en fysisk mekanisme, der involverer at løsne leddene fra fødderne og op. For at få forbindelse med jorden må du løsne fødderne og anklerne, give efter i knæene ved at droppe hofterne ind i deres ledskåle. Dette vil skabe den plads, som kroppen kan falde ned i. Skuldrene kan så slippe tæt fulgt af en sænkning af albuerne og håndleddene. Basen (fod, ankel, knæ, hofte), overkroppen og armenes løsnen skal ske næsten samtidig for at undgå at standse det at synke.

INDRE MEKANISMER
Indre mekanismer i tai chi må opdyrkes ved at bruge sindet (Yi), som består af to dele – intention (hensigt) og awareness (opmærksomhed).
Når du har i sinde at bevæge dig, så tænker du først på det, så handler kroppen på en måde du må være opmærksom på, ellers vil du ikke forstå forløbet eller ændringerne. Så ved enhver bevægelse må du først have intentionen, tæt fulgt af din opmærksomhed.
At tænke er kun at planlægge. Det er opmærksomheden, som du bruger til at opdyrke det at løsne, at synke og tilbagespringet – visualisér dem og bevæg din opmærksomhed for at erfare dem.
Til at begynde med forekommer det ikke fysisk på en måde, der er tydelig, men efter langvarig træning vil det ske, som du har visualiseret.
Yi leder Qi, så hvor opmærksomhed er, vil energien være. At fokusere på selve Qien kan faktisk blokere eller stagnere den (få den til at stivne). Strømmen af Qi er et produkt af din styrede opmærksomhed.
Synke er den vedvarende flydende fornemmelse fra toppen af hovedet og ned. For at træne det må vi først løsne (som det er beskrevet ovenfor), så visualiser man en kop varm vand blive hældt over toppen af hovedet, det løber ned gennem kroppen og benene, gennem fødderne og ned i jorden med en smeltende følelse.
I det første trin, hvor man i formen træner i at synke, lærer eleven at synke ned i stillingen ved først at komme i stillingen, derefter tillade den synkende fornemmelsen at blive færdiggjort, før udløsningen af elastisk kraft. For derefter at bevæge sig ind i den næste stilling.
Efter et år eller mere, hvor man synker i hver stilling, så introduceres at synke ved overgangene.
Her starter processen i det øjeblik den tomme fod begynder at bevæge sig, hvorved eleven synker ned i den fyldte fod. Dette fortsætter uafbrudt ved justeringen af foden, drejningen af hoften, overførelsen af vægt, og selv under frigørelsen af elastiskkraft.
Resultatet af at løsne og synke er en tydelig forøgelse af trykket i fødderne. Dette kaldes jordforbindelse, eller at slå rod.
Det er vigtigt at huske, at ro fremkalder at løsne, løsne fremkalder det at synke, at synke fremkalder jordforbindelse, jordforbindelse fremkalder Jing (den elastiske kraft). Derfor: Jing er et produkt af Chern (synke), og vedvarende synkning vil give en vedvarende kraft.

PUSHING-HANDS
TUI SHOU (Pushing-hands) er bare en forlængelse at formen. Den eneste forskel er, at en udefra kommende kraft motivere dine bevægelser. Du skal bevæge dig på samme måde, med den samme opmærksomhed, som du gør i formen. Og hvad du arbejder med i formen, skal du også inkludere i Pushing-Hands.
At undvige er ikke en tilbagetrækning fra kraften. Det er heller ikke at slå rod for at stå i mod den. At bevæge sig et øjeblik før en kraft, er at trække sig væk eller at miste kontakten. At bevæge sig et øjeblik efter, er at gøre modstand. Det er fluen, som daler ned på dig, der sætter dig i bevægelse. Ikke fordi fluen lander, at du bevæger dig væk. Det er den indkommende kraft, der skaber bevægelsen i dig.
Når du skubber ind i en svamp, forsøger den ikke at bevæge sig væk fra dig, den opsuger bare din kraft. Når din kraft er opbrugt, følger svampen med dig tilbage. Dette kaldes at klæbe.
I tai chi er klæbe at følge en andens center, at være i forbindelse med din egen rod gennem og ind i en andens, så at to kan bevæge sig som en.
Dette kræver lytning, synke, åbning, lukning og harmoniske bevægelser. Processen at tømme en indkommende kraft til jorden, og klæbe til basen af din partner, kræver de samme mekanismer som bruges til at synke i formen.
Derfor, hvis man ikke har trænet at synke, kan man måske godt undvige og udstrække en kraft for at gøre den svag, men en del af kraften vil stadig være på dig. Ydermere vil man kun kunne klæbe til overfladen af modstanderen og er ikke i kontakt ned til deres rod.
Neutralisering er at omdirigere en indkommende kraft og senere evnen til at tømme den fuldstændig fra kroppen ned i jorden.
Med god lodlinie er den første retning for neutralisering horisontal, at rotere omkring rygradens akse. Når åbne, lukke og synke kan inkorporeres, vil neutralisering også blive vertikal og indre, dette muliggør at den indkommende kraft bliver opfanget og springer tilbage til partneren.
Lukke og åbne henviser til rummet mellem dine hænder, arme og krop. Slippe fra centeret er at lukke, åbne er at udvide fra centeret. De ydre bevægelser er et produkt af forandringerne i det indre.
At lukke kræver rum for at kunne ske, og dette rum kommer af at synke.
Hastighed og timing må være i forhold til hinanden. Når du stiller et ur, drejer “håndtaget” (vingen) et tandhjul, der drejer et andet hjul og så videre, indtil armene på uret bevæger sig. Intet hjul drejer hurtigere end det hjul, der driver det, de bevæger sig alle ved samme hastighed og på det samme tidspunkt. Selvom du drejer fra dine hofter, resulterer forbindelsen til dine kropsdele i, at kropsdelene ankommer til forskellige endemål samtidig.
Selv med gode lytteevner og følsomhed i Pushing-hands, vil unøjagtig eller dårlig synkronitet enten efterlade en åbning, andre kan udnytte, eller du vil hænge fast og fastlåse dig selv.
At synkronisere forandringerne gennem hele formen er et vigtigt skridt i at udvikle din tai chi. Det er den naturlige timing, der opstår når afspænding motiverer dine bevægelser. Synke og elastisk udløsning udspringer fra rødderne nedefra, og åbne og lukning er fra centeret inde fra.
Når man lukker luften ud af en ballon, trækker alle sider sig sammen med den samme hastighed. Denne tømmen er jævn og kaldes ligevægt, og den skal være i alle lukninger og åbninger, det vil sige igennem hele formen og i pushing-hands.
Hvis du er i ligevægt, er som en vægt, hvor det mindste tryk sætter dig i bevægelse, forudsat at den korrekte struktur er indøvet.
Før udladningen af elastisk energi er der altid et punkt, hvor man bryder roden på sin partner. Dette kan begynde i det øjeblik du klæber. Når man udvikler evnen til at udløse elastisk energi, er man nødt til at vente på at synke helt, før man tillader kraften – at springe tilbage fra rødderne, blive forstørret i benene, styre den med hofterne, for at lade den passere gennem kroppen og armene til fingerspidserne (eller et andet punkt for kontakt).
Til at begynde med er udløsningen af den elastiske kraft stimuleret af et lille skub med den fyldte fod mod jorden. Men senere bliver dette unødvendigt, idet 1% løsne bliver 1% synken, hvilket er 1% jordforbindelse som svarer til 1% elastisk kraft. Ligesom i en fjeder, som så snart du skubber til den, vil sende en kraft tilbage mod dig. Man skal huske på, at effektiviteten ved en fjeder er afhængig af dens struktur. Hvis den er for stiv, vil der ikke være nogen kompression, hvis den er for blød vil den falde sammen, og er lodlinjen dårlig, vil fjederen bule ud.
Kvaliteten af et skub er vigtigere, end hvor langt du kan skubbe nogen. Med et godt rent skub vil begge fødder forlade jorden, snare end at vakle baglæns. Kraften kommer fra energierne, ikke gennem fysisk styrke. Oplevelsen af at blive skubbet med elastisk energi skal være let og behagelig, ikke kraftfuldt.
Hvis alt er på rette plads, fra struktur til timing, vil du måske flyve, men ikke engang dette er pointen.
Tai chi er en proces, et forløb, ikke en slutning. Øvelser, Form og Pushing-hands er metoder til at udforske principperne indenfor al bevægelse. For at forbedre os, behøver vi bare forfine vores bevægelser og uddybe vor forståelse for principperne. Dette er en igangværende fortsat proces.